Når Lunden på søndag slår portene op for et 8 løb stort program ses de tydeligt at foråret er i kommet.
Klassehestene med ambitioner on årgangsløb kommer ud i en lind strøm og der er flere spændende heste til start idagens løb.
Signaturløbet er Sofus Sørensens mindeløb, som køres til minde om en af banens store profiler. Sofus Sørensens karriere strakte sig over 54 år og blandt hans mere end 1000 sejre vægter 7 dansk og 2 svenske Derbysejre højest.
I dagens udgave af mindeløbet starter 7 fine heste hvoraf flere må ses med chance med et lille plus til Festival of Speed og E Type Cash.
I rammeprogrammet falder 4. løb i øjnene.
Harald Derm med 5 sejre i træk har denne gang yderste spor bag startbilen, og i samme løb kommer Hotliner som sluttede 2022 med 3 sejre og fremstod som en hest der skal regnes i de store 4 års løb.
Elegante Hope Never Dies har som eneste hest spor i 2 række men bliver også spændende at følge. Allerede i 1. løb, Liga 1, skal sejrshesten Patch Wibb tage imod Fritjof SH som havde en imponerende sæson i 2022 med 8 sejre.
I 5. løb kommer Hamish i nyt regi og bliver spændende at følge.
Der er Monteløb, desværre kun med 6 deltagere og et velbesat løb med 12 deltagere i den laveste klasse samt 2 amatørløb.
I det første som afvikles som 2. løb skal Cassius Crown forsøge at forsætte sejrsrækken mod bla. en af sidste års bedre hopper Getafe som sæsondebuterer.
Alt i alt kan vi se frem til en spændende eftermiddag, hvor der desuden er mulighed for at se flere lovende ungheste i dagens prøveløb.
Håber at alle får en dejlig dag - UFN