Sandre Kristoffersen, ny travtræner på Lunden

Sandre Kristoffersen, ny travtræner på Lunden

På Charlottenlund Travbane er vi rigtig glade over at vi nu kan melde ud at travbanen i dag d. 2. oktober har fået en ny travtræner. 

 

Velkommen til SK Racing v. Sandre Kristoffersen

 

Tirsdag var det en realitet, og vi var på besøg på gården ved Ringsted for en snak med den nye travtræner...

- Hvem er Sandre Kristoffersen
Vi spurgte Sandre hvem hun er, og hvad der er drømmen og planen. Sandre Kristoffersen er 37 år, mor til Malou på 3 år, og hendes sambo hedder Nicolaj Andersen (tidl. travtræner).
Sandre har haft med heste at gøre I hele hendes liv, og i 2017 tog hun eksamen som travtræner. PÅ spørgsmålet "hvorfor blive træner nu ?" svare hun: Man skal leve livet, og dermed skal man leve sine drømme ud, og tilføjer at drømmen er at lave gode væddeløbsheste der er med i de store løb.
- Vi gør en forskel for dig og din hest
Om hvad der er baggrunden til at Sandre nu starter op som ny professionel travtræner fortætter hun om et brændende ønske om at lave en fantastisk væddeløber, og sætte kunden og hesten i fokus. Ejeren skal have en masse glæder ved hesten, og hestene skal passes og trives på allerbedste vis. Når kunden køber en unghest og sætter i træning skal det føles trygt at have hesten hos os fortæller Sandre. 

Ungheste i stalden

Denne Træner virksomhed vil gerne træne ungheste til årgangsløbene, så hellere høj kvalitet på hestematerialet og mindre kvantitet.

 

I dag står der 9 heste på gården, og søndag flytter der en ny 1-åring ind...

Stalden rummer i dag fire 1-årige heste, fire 2-årige og en 5-års hoppe. Så der er ikke udsigt til en masse starter fra start af. Men til dette fortæller den nye træner at hun hellere arbejder med et antal gode ungheste fremfor et antal startheste der alle har vist hvad de kan. Men tilføjer at startheste naturligvis også er velkomne. 

 

Hvad er vigtigt for dig når du tænker på hestenes trivsel og udvikling

 

Jeg gør mig selvfølgelig mange tanker om alt omkring hestene, præcis som mange andre gør sig deres tanker. Men skal jeg nævne to ting jeg syntes er uvurderlige for mig så er det:

 

Flyt pengene fra 2-års til det år hestene er fem år.

Vi vil gerne lave årgangsheste, men skal jeg nævne en ting jeg syntes man skulle ændre indenfor travsporten, så skulle man flytte pengene fra de store toårsløb til en række nye løb for femårs årgangen. Hestene ville have meget bedre af dette mener jeg. 

 

Hestenes trivsel

Hestene skal gå meget ude. Jeg mener at hestene har bedst af at være ud så meget som muligt, da bevægelse er med til en bedre restitution. Derfor har vi så vidt det er muligt alle heste til at gå ude året rundt, med mulighed for læskur og tørt underlag.

Ved vores besøg hos Sandre og Nicolaj var man lige nu netop i gang med at bygge et sådan

Den bedste opbakning i ryggen

Det at være travtræner er kun noget, der er muligt, hvis ens bagland er med på den. Lige her er jeg overbevist om at jeg har den bedste i ryggen fortæller Sandre og henviser til hendes mand som er den tidligere travtræner Nicolaj Andersen

 

Hvilken opbakning er der så tale om

Nicolaj har mange meritter, men bare for at tage nogen af dem, så har han vundet Dansk Travderby 2 gange, og vundet hoppederbyet hele 4 gange. Så når Sandre og Nicolaj taler om træningen i sofaen om aftenen, så er der god sparing at hente for den nye træner. 

 

I hverdagen er der heller ikke behov for at forklarer hvorfor tiden i stalden kan trække ud. Der behøver ikke så meget mere forklaring til det, det er ikke noget, MAN BARE gør fortæller Sandre og henviser til at Nicolaj selvfølgelig har samme holdning til antal timer der skal lægges i arbejdet.

 

Fra Lundens side vil vi gerne  opfordre nye som gamle hesteejere til at tage en snak med Sandre Kristoffersen om hvad hun kan gøre for netop din hest. 

 

Kontakt: 

Telefon: 31 18 10 80

Mail: jskristoffersen@gmail.com

Fik du læst?

Se flere nyheder