Max Nielsen og familien rykker hestene til Skovbo
Den dygtige Lunden-banemand Max Nielsen og hans familie rykker familiens tre heste fra Nordsjælland til Skovbo.
- Vi har været meget glade for at have hestene hos Merete Bagge og hendes familie i mange år, fortæller Max Nielsen.
- Med mit job på Skovbo kan jeg simpelthen ikke nå til Nordsjælland og træne hestene.
- Vi leder desuden efter et landsted nede i Køge til beboelse, og sætter derfor vores ejendom i Charlottenlund til salg. Jeg er opvokset i Køge-området, fortæller Max Nielsen.