Charlottenlund Travbane

Mobile navigation
Steen Juul.Foto: Fast Track.

Svensk andenplads til Juul

Steen Juul Fast Track (2)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. juni 2021 22:43

Juul anden på Halmstad

 

Af René Wibholdt

 

Steen Juul holder aldrig fri. Efter en dejlig søndag i Aarhus, hvor den 70-årige travtræner sad bag to af landets bedste heste, den 4-årige ubesejrede Festival of Speed og danmarksmesteren Extreme, ville mange nok mene, at han burde holde en velfortjent fridag sammen med fruen, kaffe på kanden og krimi i fjernsynet.

Men nej, sådan tænker Steen Juul ikke. Han er sportsmand med et stort travhjerte og elsker at køre væddeløb. Derfor var han naturligvis på plads mandag aften, da Halmstad bød på trav.

I 1. løb skulle han have kørt Gestus for Gordon Dahl, men lillebroren til Extreme var blevet slettet. I 8. løb gjaldt det Gordon Dahls amerikaner Coventry Hall, som skulle ud på sprinterdistancen.

Fra start tog Steen Juul let spidsen og fik lov at dæmpe tempoet til rolige 1.13 de første 500 meter og samme tempo efter en omgang. De sidste 500 meter blev gaspedalen til gengæld trykket i bund, og Steen Juul spejdede efter angreb, og ind på den lige bane så det ud som om han havde alt under kontrol. Men Coventry Hall slog med halen på de sidste 70 meter og kæmpede ikke helt hjem til stregen. Få meter før mål blev den passeret.

Andenpladsen gav 50.000 SEK til Coventry Hall, der for tredje gang i træk i Gordon Dahls-regi blev noteret for samme tid 1.12,4a.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere