Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Sejre til Ecce og Juul i Odense

ENCORE CLOC D2I0240
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. juni 2021 23:59

Encore Cloc imponerede på Fyn

                                     

Af René Wibholdt

 

Første Lunden-deltagelse var i 2. løb – et 3-års løb – hvor Giant Design blev sjette for René Kjær (Kenneth P. Hansen) i ny rekord trods fejl i tiden 1.16,0ag/2140m (900 kr. i præmie). Gunpowder med Rene Jonassen kom i mål lige uden for præmierækken også i ny rekord 1.16,4a.

3. løb – Travligaen, liga 5 – sad Ken Ecce bag Celine Diamond (Jesper Hansen), der tog føringen fra start og holdt hele vejen hjem, selv om den var presset til sidst. Celine Diamond, der ellers ikke er vant til at løbe først over stregen, sejrede i ny rekord 1.13,7a/1640m og tjente 15.000 kr. Farasi Surprise med Steen Juul blev disket for galop.

Ken Ecce blev disket for galop med Theo Udsen (Jesper Hansen) i 4. løb.

Anden Lunden-sejr kom i 5. løb – Travligaen, liga 3 – hvor Steen Juul kørte storfavoritten Encore Cloc. Fra start var der en håndfuld heste, der kæmpede om de bedste positioner. Lige i ryg på disse lå Steen Juul. De første 500 meter gik efter 1.10,9. Efter en omgang faldt der ro over feltet, og så blev Encore Cloc sendt frem, og efter 250 meter havde den føringen. Med en omgang igen kom Cadiz med Flemming Jensen frem og lagde sig udvendigt på den førende. Og resten af vejen var der kun de to heste. Med 150 meter tilbage til stregen var det tydeligt at se, at Encore Cloc var den stærkeste.

Encore Cloc vandt løbet i den fine tid 1.14,1a/2640m - ny banerekord for ældre heste - og tjente 15.000 kr. Dreamstone med Bjarke Haagensen blev uplaceret i 1.17,2a.

I 6. løb – Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb – Travligaen, liga 2 – blev Steen Juul nummer tre med Enjoy The Game i 1.14,5a/2140m (3.750 kr.), mens Cash Valley med Jens Simoni kom i mål uden for præmierækken i 1.14,8ag.

I 7. løb fik Jens Simoni en tredjeplads med Cash Heavy i tiden 1.17,9/2160m (1.900 kr.). Steen Juul kørte uplaceret med Baccis (Marc Bæk Nielsen) i 1.19,4g/2140m, mens Ken Ecce kom i mål lige efter med Emiren K, der 1.18,0g/2180m.

Foto: Steen Juul på æresrunde med Encore Cloc på Lunden efter parrets første sejr sammen. Fredag i Odense kom sejr nummer to.   

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere