Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

To sejre til Lunden

Cuba NF
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. juli 2021 22:30

Et par sejre til Haagensen

 

Af René Wibholdt

 

I 1. løb på Falster blev Fantasy med Kasper K. Andersen (Lunden-amatørtræner Sandre Kristoffersen) nummer to i 1.17,5/2160m (5.000 kr. i præmie).

I 2. løb – Øernes Revision præsenterer Amatørmesterskab 2021 – var der fuldt hus til Lunden. Storfavoritten Gurli med Bjarke Haagensen vandt førstepræmien på 10.000 kr. i 1.17,5/2140m foran Vakse Viggo med Lunden-amatøren Kamilla Plambech i 1.15,4/2200m (5.000 kr.) og Diego Star med Kristina Jensen i 1.17,7/2140m (2.500 kr.).

René Jonassen kørte Fraiser til en tredjeplads i 5. løb i 1.18,0a/2140m (2.500 kr.).

Bedre gik for René Jonassen i 7. løb, hvor han vandt med Cuba (Steen Haagensen) i 1.17,2a/2140m (10.000 kr.). Cuba ligner en hest, der efter en længere pause, er tilbage på sejrssporet. 

I 8. løb – Travligaen, liga 5 – blev det til en tredjeplads til René Jonassen med Fazenda i 1.15,9a/2140m (3.750 kr.).

Hovedløbet, 9. løb, Guldborgsund Kommune præsenterer Harald Lunds Mindeløb 2021 – Travligaen, liga 1 – blev vundet af lokale Apapmand med Birger Jørgensen (Anders F. Jensen). Storfavoritten Slide So Easy med Jeppe Juel (Flemming Jensen) blev kun nummer fire.

I 10. løb – monté – blev Torpedo W F nummer to med Kristina Jensen (Katrine Mikkelsen) i tiden 1.17,2/2160m (5.000 kr.) foran To Late med Nicolaj Stott (Iver Jessen) i 1.17,7/2160m (2.500 kr.).

Fra Nykøbing springer vi til Norge, hvor Steen Juul stillede til start med Extreme i Ulf Thoresen Grand International 2021 på Jarlsberg med 550.000 NOK til vinderen over distancen 2100 meter autostart. Extreme, der var spillet som næstfavorit, havde trukket startspor 1. Det blev skæbnesvangert, for Extreme blev lukket inde og fik aldrig angrebsplads. Steen Juul kørte over mål som uplaceret i tiden 1.12,1a. Løbet blev vundet af norske Hickothepooh med Vidar Hop i 1.11,4a.

Billedtekst: Amatørtræner Steen Haagensens sejrshest Cuba er tilbage på sporet og vandt på Nykøbing Falster søndag med René Jonassen.

Foto: Dennis Stenbæk  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere