Charlottenlund Travbane

Mobile navigation

Juul-sejr i Aarhus

Steenjuul 9520 180518
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. juli 2021 18:39

Juul nyder spillet på banen

 

Af René Wibholdt

 

Som en anden bastion i dansk travsport stillede Steen Juul naturligvis til start i Aarhus fredag eftermiddag. Om end det ikke var A-kæden, han havde med i hestetransporten, så repræsenterede de fire deltagere ganske fin klasse (i 5. løb var Black Mission udgået).

I 1. løb blev det til en tredjeplads med Leroy, som ligner en væddeløber, der skal have tid til at udvikle sig. Leroy, der var spillernes favorit (odds 26:10), løb 1.19,3/1820m og tjente 1.900 kr.

I 3. løb galopperede favoritten Gaby Cloc få hundrede meter efter start og opgav senere. Hesten har masser af talent, men i dag fik den ikke fred til at trave sig ordentligt i gang.

Dagens sejr til Steen Juul kom i 8. løb – Sommerløbet, Travligaen, liga 2 med 15.000 kr. til vinderen – hvor han kørte næstfavoritten Enjoy The Game.

Fra start i det lille felt med kun fem heste tog Steen Juul det roligt og placerede sig bagest. Foran blev der kørt stærkt med Leading Tile i front. På opløbssiden med en omgang igen gik Steen Juul frem og placerede sig i andet spor en halv længde bag den førende. Ind i opløbet pressede Steen Juul på, og på den lille bakketop havde han overtaget. Enjoy The Game kæmpede til stregen og vandt en sikker sejr i tiden 1.14,0a/1800m. De sidste 500 meter blev afviklet i 1.12-tempo. På andenpladsen kom Charlie Game med René Kjær foran en tapper Leading Tile med Michael Lønborg, der ligner en seriøs kandidat til at vinde trænerchampionatet i Aarhus, og dermed kan han skubbe Birger Jørgensen af tronen.

Fjerde og sidste forsøg til Steen Juul var i 9. løb, hvor han sad bag Gin Flame, der efter en rolig start aldrig kom ind i kampen, for tempoet foran var højt. Hoppen sluttede uplaceret i 1.17,2/1820m.

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder travbanen.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere