Fin tredjeplads
Af René Wibholdt
Travtræner Axel Jacobsen gav Ghita Nørby et fornuftigt løb og ventede til den lige opløbsstrækning med at køre med hende for alvor. Han kunne godt have trukket ud i tredje spor i sidste sving, men ønskede ikke at bruge hende for hårdt. Hun fløj de sidste 100 meter, men nåede ikke at fange de to foranliggende i henholdsvis 1. og 2. spor.
Sikken en afslutning af Team Lundens 3-årige hoppe, der viste, at hun mere og mere ligner en væddeløber. Når den hoppe får lidt flere muskler og bedre kan styre sin store aktion, så skal I bare se, vurderer journalisten bag disse linjer.
For første gang i hendes karriere prøvede hun at være favorit (odds 29:10).
I dagens 1. løb blev Ghita Nørby nummer tre i tiden 1.19,5/2020m og tjente 2.150 kr. Så der skal snart være lodtrækning om et par præmier på 1.000 kr. Vi venter spændt - som børnene op til jul.
Vi vender tilbage om nogle dage med en kommentar fra Axel Jacobsen.
Anpartsstalden Team Lunden ejer Ghita Nørby frem til udgangen af 2022. Vi får dermed hele 4-års sæsonen med. Ejerskabet er opdelt på 600 anparter, og alle er solgt. Læs mere på Eventilunden.dk.
Billedtekst: Ghita Nørby spurter frem ude i banen, men når ikke at slå de to førende.
Foto: Burt Seeger