Info til aktive på Lunden

Info omkring daglig træning på Lunden

 

På baggrund af henvendelse fra Jens Simoni, om at imødekomme et behov for, at kunne stille bokse til rådighed til træning (prøvestarter bag bil), for heste som ikke normalt træner på Lunden, foreslår Jens, at der etableres 4 bokse på rækken bag amatørstalden mærket med skilt ”Amatørboks” som kan bruges af disse heste, men kun til træning (doping rengøring) Brugerne ordner selv boksene og rydder op efter brug (som på Skovbo). Ved behov på storløbsdage eller til auktioner, kan DTS bruge boksene til andet formål, og står selv for rengøring/desinfektion før og efter. Når behovet opstår adviseres amatørklubben i god tid, så vi kan advisere vores medlemmer. Amatørklubben takker for denne forbedring.

Heste der normalt træner på Lunden, uden aftale med en A-træner, tildeler Jens, bokse på det øvrige staldområde, som det er i dag.

Disse brugere sørger selv for rensning af boksene, og oprydning udenfor disse, og er selv ansvarlig for, at boksene ikke benyttes af andre, med risiko for doping og anden smitte. (gerne med lås på boksen)

Vaskeplads til disse heste tildeler Jens, i nærmeste stald.

Ved behov på storløbsdage eller til auktioner, kan DTS bruge boksene til andet formål, hvis den normale bruger ikke selv skal bruge boksene, DTS står selv for rengøring/desinfektion før og efter, og aftaler tidsrummet med den normale bruger i god tid inden.

Amatører der har aftale med A-træner er ikke noget DTS og Amatørklubben blander sig i.

Såfremt ovenstående brugere ikke opfylder deres del af aftalen, retter Jens Simoni henvendelse til vedkommende, med påtale om, at bringe forholdet i orden.

I samme forbindelse erindres der om, at hvis nogen har behov for, at træne autostart på hverdage, kan de ringe til Jens (tlf. nr. 26 23 86 25) og lave en aftale. (der er ingen startvogn på Skovbo)

NB! Alle der træner på Lunden eller Skovbo, som ikke har en aftale med en A-træner, skal indløse træningskort, træningskort gælder på begge baner.

 

Med Venlig Hilsen

Charlottenlund Travbane & Charlottenlund og Skovbo Amatørklub